Referat af generalforsamling i Gelsted Folkedansere den 22. januar 2025 1/2
- Valg af dirigent
John Henry Hansen blev foreslået og valgt. Dirigenten takkede for valget.
Dirigenten erklærede generalforsamlingen lovligt indvarslet og i øvrigt beslutningsdygtig jævnfør vedtægterne. Forsamlingen godkendte dagsordenen. - Beretning om foreningens virksomhed v/formand Ebbe Jensen
Formanden læste beretningen for forsamlingen. Beretningen følger på efterfølgende sider. - Fremlæggelse af revideret regnskab
Regnskabet for 2024 blev gennemgået og godkendt af forsamlingen. ingen kommentarer. - Fremlæggelse af budget for det kommende regnskabsår samt forslag til kontingent for sæson 2025/2026
Budgettet for 2025 blev gennemgået og godkendt af forsamlingen. Kontingent for sæson 2025/2026 forbliver uændret. - Fremlæggelse og beslutning om indkomne forslag
Bestyrelsen fremlagde forslag til vedtægtsændringer, som tidligere skriftligt var blevet forelagt medlemmerne. Begrundelse og tanker i forbindelse med vedtægtsændringerne, blev forelagt af formanden.
Vedtægtsændringerne blev enstemmigt vedtaget, ingen yderligere indkomne forslag. - Valg af 3 (2) bestyrelsesmedlemmer (2 år) – på valg er:
Kasserer Irene Jensen (modtager genvalg)
Sekretær Anne Marie Nielsen (modtager genvalg)
Revisor Bodil Eriksen (modtager genvalg)
Revisorsuppleant Per Andersen (modtager genvalg) Bestyrelsessuppleant Elsebeth Busse (modtager ikke genvalg)
Følgende personer blev valgt/genvalgt:
Irene Jensen – bestyrelsesmedlem (genvalgt)
Anne Marie Nielsen – bestyrelsesmedlem (genvalgt) Revisor Bodil Eriksen (genvalgt)
Revisorsuppleant Per Andersen (genvalgt) Bestyrelsessuppleant Hanne Nielsen (nyvalgt)
Bestyrelsen konstituerer sig snarest muligt.
2/2
- Evt. Herunder forslag til sommerudflugt
Følgende forslag til årets sommerudflugt blev nævnt:
Lene Sand foreslog tur til Flensborg: Seværdigheder Kobbermøllen, Knivsbjerg bakke øvrige forslag kan gives til Poul Larsen.
Helen forslår at starte kl. 18.30 ved arrangementer i forsamlingshuset, for at fa mere tid til sang og hygge. For stram tidsplan. Forsamlingen var meget enig heri.
Poul Larsen forespurgte om sortimentet af øl og vand til 1. danseaften i hver måned, er tilfredsstillende. Der kom ønske om alkoholfri øl.
Per M. Andersen foreslog, “Skuld gammelt venskab rejn forgo” som fast slutsang. Formandens kommentar var, at det er svært at tilfredsstille alle, men muligt at tage den engang imellem.
Som udgangspunkt er det musikerne, der bestemmer hvilke og hvor mange sange vi skal synge. John Henry opfordrede medlemmerne til at bidrage med sange eller andet ved festarrangementerne.
Der har været fremsat ønske om at danse på trægulv. Dog svært at finde egnet lokale hertil. Hvis fast dans i f.eks. Gelsted Forsamlingshus vil koste ca. 30.000 kr. årligt, hvilket vil betyde stor stigning i kontingentet.
Helen spurgte om medlemmerne var interesserede i at danse på plejehjem m.m.
Specifik forespørgsel fra Hanne Nielsen om at vise dansen pa Friplejehjemmet Lillebælt den 3. eller 17. marts. Kongshøj Plejehjem i Nr. Åby har også efterspurgt, men der er ikke nogen dato endnu.
Der blev taget godt imod forslaget og flere af medlemmerne meldte, at de gerne vil være med til at danse.
Sluttelig takkede formanden John Henry for dirigentposten, samt takkede alle de fremmødte for at tage godt imod nye dansere samt for at bidrage til foreningens succes. “Succes avler succes”